Nat

1. Natten er det tidsrum, hvor en given placering peger væk fra solen, og hvor det således er mørkt. Det er nat på lidt under halvdelen af Jordens område på ethvert tidspunkt. Når det er nat på den ene side af planeten, er det dag på den anden side. På grund af Jordens rotation om dens akse, er det skiftevis dag og nat, hvilket tilsammen udgør et døgn på 24 timer. Nætterne er kortere om sommeren og længere om vinteren. Om efteråret og foråret forekommer jævndøgn, hvor nat og dag har samme længde (forholdet mellem nat og dag er 1:1). Solhverv om sommeren og vinteren markerer henholdsvis den korteste og længste nat.

Jo nærmere man er på Nordpolen eller Sydpolen, desto større er variationen i nætternes længde. Eksempelvis kan man tæt på polerne opleve jævndøgn, hvor dag og nat er lige lange.

Gennem tiderne har natten primært været det tidspunkt, hvor man hviler sig, fordi arbejde er besværliggjort af mørket. Efterhånden som kunstig belysning er blevet bedre og mere udbredt, er menneskets aktivitet om natten steget og har mange steder haft indflydelse på økonomien.

Selv uden kunstig belysning kan måneskinnet på nogle tidspunkter gøre det muligt til en vis grad at arbejde eller rejse udendørs om natten.

Natten associeres ofte med fare, fordi banditter og farlige dyr kan skjule sig i mørket. Troen på magi involverer ofte den ide, at magi og troldmænd virker kraftigere om natten. Tilsvarende menes vampyrer og varulve at være mere aktive om natten.

2. Nat, i nordisk mytologi, Nörves datter, bliver ved Delling (den strålende) mor til dag. Hesten Hrimfakse (den med dugget manke) drager hver nat hendes kærre over himmelhvælvingen.

3. Allerede Tacitus bemærker, at germanerne regnede nætter, ikke som romerne efter dage, fordi de anså natten som døgnets første del, og denne sprogbrug holdt sig både i Norden og i Tyskland ind i middelalderen, så at nat er ensbetydende med døgn.